onsdag den 8. maj 2013

.. LIKE A ROCKET!

.. LIKE A ROCKET! 



I kan nok godt regne ud hvad dette indslag handler om! 
Denne mascara udkom for lige knap 2 måneder siden, hvis jeg ikke tager helt fejl. Det er det nyeste skud fra stammen fra Volum' Express serien, fra Maybelline. 
De fleste af jer der læser dette har nok haft en Volum' Express mascara, da de rækker mange år tilbage.

Nå - men nu til emnet. Jeg købte den i Matas, til omkring 110 kr. i introperioden.

Mit første indtryk?
Noget møg! 

Men det blev det ikke ved med at være - alle mascaraer har forskellige måder der er bedst at påføre dem på. Nogen klumper mere end andre, og har derfor brug for et underlag, og andre er det underlag. Den her? Har brug for et underlag! 

Hvordan påføres den bedst?
Jo - jeg fandt, i starten, at den ikke fungerede for mine vipper alene. De klumpede sammen, og jeg fik ikke noget ud af det. Så, jeg bruger fx MaxFactor Clump Defy (det er faktisk Covergirl Clump Crusher) eller Maybelline One by One. Det er alle sammen mere vippeforlængende eller nogen der skiller dine vipper ad. Det finder jeg, giver et bedre grundlag for at Maybelline The Rocket, kan yde sit bedste. Jeg lader ikke underlaget tørre, men istedet starter jeg bare med at lægge One by One på begge øjne, og derefter The Rocket. Det giver det bedste resulatet, hvertfald for mig. 

Hvordan er dens formel og børste?
Altså børsten er af gummi/plastik, ligesom de fleste mascaraer efterhånden er. Det er ligesom fx Maxfactor False Lash Effect, hvis jeg skulle sammenligne den med nogen. Dog synes jeg at The Rocket er meget mere våd i måden den påfører, det betyder også, at den påfører mere produkt. Jeg foretrækker ikke nogen specielle formler, da der er fordele og ulemper ved dem begge. 

Konklusionen?
Den er udmærket. Når man køber den, synes jeg ikke bare man skal lægge den bagerst i skuffen bare fordi den ikke lige fungerer. Synes man skal tage lidt tid, og prøve at arbejde lidt med den. Finde ud af hvordan den fungerer bedst for dig. Hvis det går helt galt, og du har en tom mascara, så brug den til at rette dine vipper op. 

- Lisa xoxo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar